top of page
DSC05047.jpg

"Her bliver der ikke skåret nogle hjørner"

Jeg er opmærksom på, at det at tage kørekort kan være en forholdsvis stor investering. Derfor lægger jeg stor vægt på ordentlighed, hvilket betyder at hos mig får du hvad du betaler for.

Her bliver der ikke skåret nogle hjørner; det vil for eksempel sige, at du får al den undervisning som lovgivningen kræver, du kommer til at køre mørkekørsel om aftenen (og ikke f.eks. i en parkeringskælder med solbriller på) og når vi er ude at køre på vejene, så skal vi ikke lige ordne et privat ærinde for kørelæreren undervejs.

Det er dig, som skal have kørekort - så det er din køretime!

Grundpakken
(inkl. ”lovpakke”)

Ordet ”lovpakke” går igen hos næsten alle køreskoler og omfatter altid den
undervisning, som Færdselsstyrelsen har fastlagt, at du som kørekortansøger
minimum skal igennem.


Den lovpligtige undervisning omfatter følgende:

  • Teoriundervisning (29 lektioner á 45 minutter)

  • Kørsel på lukket øvelsesplads / ”kravlegård” (4 lektioner á 45 minutter)

  • Øvelseskørsel på vej (16 lektioner á 45 minutter)

  • Kursus i køreteknik / ”glatbane” (4 lektioner á 45 minutter)

I alt 53 lektioner á 45 minutter.

 Vores grundpakke indeholder desuden følgende:  

50% rabat 

På de første fire ekstra kørelektioner, hvis du skulle få brug for det.

Administration

Oprettelse og håndtering af ansøgning om kørekort hos Borgerservice.

Online teoriprøver

Gratis adgang i 122 dage til online teoriprøver og teoriundervisning

(værdi kr.  399,-).

Lektionsplan

Oversigt/dokumentation over dit undervisningsforløb

Undervisningsmaterialer 

Diverse undervisningsmaterialer om f.eks. bilens teknik, færdselstavler, osv.

 Teoriprøve

Bestilling af (den første) teoriprøve hos Færdselsstyrelsen.

Praktiske køreprøve

Bestilling af (den første) praktiske køreprøve hos Færdselsstyrelsen, opvarmning i én lektion før prøven, samt leje af skolevognen ved selve prøven.

Samlet pris for grundpakken:

Kr. 16.000,- (*)

*) Dertil kommer udgifter til andre end din køreskole - se detaljer nedenfor.

Udgifter til andre end din køreskole:

  • Lægeattest: Ca. kr. 500,-

  • Pasfoto: Ca. kr. 100,-

  • Færdselsrelateret førstehjælp (lovpligtigt første gang du tager kørekort): Ca. kr. 700,- (f.eks. kr. 620,- hos Røde Kors).

  • Prøvegebyr til Færdselsstyrelsen (teoriprøve + praktisk prøve): Kr. 1.000,-

 I alt ca. kr. 2.300,-  

Yderligere omkostninger

Ved øvelseskørsel på vej køres som udgangspunkt på hverdage i tidsrummet 8.00 til 16.00. Ved kørsel udenfor dette tidsrum gælder følgende:

  • Tillæg for kørsel på hverdage efter kl. 16.00:  Kr. 100,- / lektion (*) 

  • Tillæg for kørsel i weekend/på helligdage:  Kr. 150,- / lektion 

 

Begrænsninger for kørselstidspunkt gælder for visse lektioner ifm. vinterhalvåret

(1. november til 1. april).

*) Der er ikke noget tillæg ifm. den lovpligtige lektion, som omhandler kørsel i mørke.

Så hvad er den samlede pris?

Hvis du kører øvelseskørsel på hverdage mellem kl. 8.00 og 16.00 og...

  • ...du ikke har brug for ekstra kørelektioner og...

  • ...du består din køreprøve første gang...

 ...så kommer dit kørekort til at koste ca. kr. 18.300,- 

Undervisningsforløbet

På første teoriaften lærer du om hvad der skal til for at tage kørekort, samt om nogle grundlæggende tekniske ting om bilen.

På anden teoriaften lærer du om forskellige køretøjers manøvreegenskaber, trafikkantadfærd, sikkerhed og risikoforhold, samt grundlæggende lovbestemmelser.

Så skal du på lukket øvelsesplads, også kaldet "kravlegården", hvor du for første gang prøver at styre en bil helt selv. Her skal du lære at lave en række manøvrer med bilen, f.eks. køre lige ud, bakke, skifte gear, parkere, osv.

De næste otte uger har du teoriundervisning én gang om ugen om forskellige manøvrer på vej, f.eks. højresving eller kørsel på motorvej.

I samme uge, efter teoriundervisning, skal du i skolevognen øve det lærte i praksis ude i trafikken.

Efter de lovpligtige kørelektioner på vej skal du på køreteknisk anlæg, også kaldet "glatbane". Her kommer du til at lære noget om hvordan bilen opfører sig i visse kritiske situationer og hvordan du håndterer dem.

Så kan du komme til teoriprøve - og når den er bestået, så kan du komme til praktisk prøve.

Når de to delprøver er bestået, så har du kørekort! 

Generhvervelse

  • Oprettelse af ansøgning om kørekort.

  • Gratis adgang til online teoriprøver og teoriundervisning (værdi kr. 399,-).

  • Teoriprøve: Bestilling af teoriprøve hos Færdselsstyrelsen.

  • Bestilling af praktisk køreprøve hos Færdselsstyrelsen.

  • To kørelektioner á 45 minutter. Hvis muligt, så kører vi med udgangspunkt i det valgte prøvested.

  • Praktisk køreprøve: Opvarmning i én lektion før prøven, samt leje af skolevognen ved selve prøven.

 Samlet pris: Kr. 3.500,- (*) 
*) Eksl. prøvegebyr på kr. 890,-, som afregnes direkte til Færdselsstyrelsen.

bottom of page